Fakta

Sicilien2

 

Sicilien er den største ø i Middelhavet, som sammen med de mindre omkringliggende øer, udgør den selvstændige italienske region, ‘Region Siciliana‘. Øen har ca. 5 mio indbyggere, og strækker sig over et areal på 25,711 km2. Øen er beliggende i den centrale del af Middelhavet, og strækker sig ud fra den italienske sydkyst, Apennine halvøen. Øen løsriver sig fra det italienske fastland ved Messinastrædet og er omgivet af Den Sicilianske Kanal, Det Ioniske Hav og Det Tyrrhenske Hav. Regionshovedstaden er Palermo, og provinshovedstaderne er Messeina, Catania, Enna, Trapani, Caltanissa, Agrigento og Ragusa. Klimaet på øen er typisk middelhavsklima karakteriseret af varme, tørre somre og milde vintre.

 

Ser man på landskabet som helhed, så er Sicilien mest af alt præget af bakker og lave bjerge, hvoraf Italiens 1200 km lange bjergkæde Appenninerne strækker sig hen over den nordlige del af Sicilien. Her ligger fra øst af bjergene Monti Peloritani på 1374 m, Monti Nebrodi på 1847 m og Madonie på 1979 m. Bevæger man sig mere mod sydøst ligger de lidt lavere bjerge Monti Erei og Monti Iblei. Mod nord herfor, på østkysten, finder man vulkanen Etna, som med en højde på 3323 m er Europas største aktive vulkan, og samtidig en af de mest aktive vulkaner i verden. De største sletter finder du ved Catania, Palermo, Trapani og Marsala.

 

Siden 1980’erne er befolkningstallet på Sicilien kun steget langsomt, hvilket skyldes en dalende fødselsrate. Derimod er udvandringen fra øen aftaget, og folk som før har forladt øen er begyndt at vende tilbage. Store dele af øen er dog stadig meget tyndtbefolket og består derfor for det meste af landbrug. På trods af øens rige naturressourcer har Sicilien dog ikke nogen stærk økonomi, og er derfor stærkt økonomisk afhængig af støtte udefra. Dette skyldes primært at Sicilien har et utiltrækkende erhvervsliv, høj arbejdsløshed og en organiseret kriminalitet, som er med til at hæmme udviklingen af virksomheder på øen.

 

10 hurtige fakta om Sicilien

 

  • Sicilien fakta nr. 1: Der menes at have været beboere på Sicilien siden år 8000 f.kr.

 

  • Sicilien fakta nr. 2: Siciliens primære industry, som bidrager til størstedelen af landets økonomi, er landbruget. Dette skyldes primært at sæsonen for dyrkning her er længere end andre steder i verden, og så er den vulkanske jord yderst frugtbar, hvilket øger værdien af afgrøderne. Sicilien har desuden i årtusinder været regnet som Italiens vigtigste kornproducent.

 

  • Sicilien fakta nr. 3: Europas største og mest aktive vulkan, Mount Etna (3323 m), befinder sig på Sicilien, og den udbrød sidst i år 2011. Desuden så ligger der også mange andre mindre vulkaner på Sicilien, som ligeledes er meget aktive.

 

  • Sicilien fakta nr. 4: Det sicilianske køkken er bedømt til at være det bedste i hele Middelhavet, og er verdensberømt for sine gode smagsnuancer.

 

  • Sicilien fakta nr. 5: Siciliens har et meget unikt flag, som består af en triskele med et Medusahoved. Flaget blev gjort officielt i år 1282.

 

  • Sicilien fakta nr. 6: Siciliens indbyggere er meget stolte af deres land og folkefærd, og foretrækker derfor at blive kaldt ‘sicilienere’ frem for ‘italienere’.

 

  • Sicilien fakta nr. 7: Omkring 70% af befolkningen taler siciliensk frem for italiensk. Selvom siciliensk refereres til som en dialekt af det italienske sprog, så er det så forskelligt fra det italienske sprog, at det sagtens kunne være et selvstændigt sprog.

 

  • Sicilien fakta nr. 8: Det sicilienske folkefærd er meget strikse omkring deres søvnbehov, og de går derfor aldrig på kompromis med en god nattesøvn.

 

  • Sicilien fakta nr. 9: Siciliens kystlinje er ca. 1.000 km lang.

 

  • Sicilien fakta nr. 10: Sidst men ikke mindst, så er sicilienere ikke særligt gode bilister. Der er derfor en pæn risiko for, at din bil får sig nogle ridser, hvis du ofte kører på de sicilienske veje.